Storbritanniens mareridt - cover

Storbritanniens mareridt

Thomas Klinkby

  • 25 mei 2026
  • 9788727347301
Wil ik lezen
  • Wil ik lezen
  • Aan het lezen
  • Gelezen
  • Verwijderen

Samenvatting:

Bag Storbritanniens ikoniske landskaber og pulserende byer gemmer sig forfærdelige forbrydelser, der har rystet befolkningen. I denne samling af lydfortællinger udfoldes de mest skrækindjagende kriminalsager fra England, Nordirland og Skotland.

Hør den tragiske historie om den 16-årige transkønnede Brianna, som bliver fundet myrdet i en park. Eller historien om Sarah Everard, der forsvandt på vej hjem i Londons gader og blev et symbol på den frygt, som mange kvinder deler, med en morder, hvis identitet chokerede et helt land.

I Skotland bliver to veninder myrdet på vej hjem fra pubben World’s End i Edinburgh, og først mange år efter bliver dobbeltmordet opklaret. Det viser sig, at gerningsmanden har flere grusomheder på samvittigheden. Hør også den bizarre fortælling fra England om to tvillingesøstre, der som besatte løber ud på en travl motorvej. Den ene af søstrene indlægges, den anden løslades. Kun et døgn senere er en uskyldig mand blevet myrdet.

I en anden bizar sag fra England tilstår en 16-årig dreng at have stukket en anden dreng flere gange med en kniv. Forklaringen viser sig at være mildest talt forbløffende.

Du kan også høre den grufulde sag om 2-årige James Bulger, der forsvandt på en tur i et shoppingcenter med sin mor, og om den chokerende opdagelse af hans morder, der efterlod England i dyb sorg. Til sidst afdækkes en af Nordirlands mest rystende sager, hvor den gravide Natalie og hendes ufødte barn bliver dræbt i deres hjem, og gerningsmanden fanges på kamera.

En verden af mord

Denne lydbogsserie går tæt på de virkelige kriminalsager, der har sendt chokbølger gennem en hel nation, og viser, hvordan én skelsættende begivenhed kan forandre et land for altid. Det er sager, der fortæller en større historie om det land, de er begået i. Den dag i dag vækker forbrydelserne både fascination og rædsel – enten fordi de er så ufatteligt bizarre, eller fordi de rammer vores dybeste, mest menneskelige frygt.

Thomas Klinkby er podcastproducent ved produktionsselskabet Buddy Buddy, og han har udviklet og produceret knap 50 podcasts i Danmark og internationalt, og tidligere stået i spidsen for banebrydende medieudvikling i DR. Thomas er også en erfaren speaker, fortæller og podcastvært.

We gebruiken cookies om er zeker van te zijn dat je onze website zo goed mogelijk beleeft. Als je deze website blijft gebruiken gaan we ervan uit dat je dat goed vindt. Ok